mandag den 28. februar 2011

Cupcakes med hindbær og hvid chokolade


Ca. 12 stk
Ingredienser
100 g blødt smør
125 g sukker
1 spsk vanillesukker
2 æg
1/2 dl mælk
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g friske eller frosne hindbær (helst friske)
100-150 g hvid chokolade


Tilberedning
Rør smør, sukker og vanillesukker blødt.
Pisk æggene i et af gangen.
Rør mælken i dejen og vend sigtet hvedemel og bagepulver i.
Skær hindbærene og den hvide chokolade i mindre stykker, tilsæt begge dele i dejen og rør det forsigtigt sammen.
Fordel dejen i muffinsforme og bag dem ved 180°C varmluft i ca. 22-25 min.
Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.
Afkøl kagerne på en bagerist.

Frosting
Som frosting anbefales vanillefrosting eller vanille/hindbær-frosting.

Tip
Uden for sæsonen kan frosne bær anvendes, men husk at trykke alt væden ud af dem. I stedet for hindbær kan også brombær eller blåbær anvendes eller en blanding af flere forskellige bær.

søndag den 27. februar 2011

Forskellige frostings


















Chokoladefrosting

Ingredienser
250 g flormelis
25 g kakao
150 g smør
Ca. 2 spsk mælk

Fremgangsmåde
Pisk smøret blødt. Tilsæt flormelis og kakao lidt ad gangen mens der piskes.
Pisk det først ved lav hastighed, og tilsæt mælken lidt ad gangen.
Pisk derefter til det er let og luftigt, min. 5 min.
Hvis frostingen føles for tynd tilsættes mere flormelis.
Pynt kagerne med chokoladefrostingen og evt. med krymmel.
______________________________________________________

Vanillefrosting

Ingredienser
150 g smør
250 g flormelis
1/2-1 tsk vanillearoma
2 spsk mælk
Evt. konditorfarve

Fremgangsmåde
Pisk smørret blødt og tilsæt flormelis mens der piskes.
Tilsæt mælk, vanille essens og evt. konditorfarve og pisk til konsistensen føles blød.
Hvis frostingen føles for tynd tilsættes mere flormelis.
Pynt kagerne med frostingen og evt. med krymmel
__________________________________________________

Vanille/hindbær-frosting

Indgredienser
150 g smør
250 g flormelis
1/2-1 tsk vanillearoma
2 spsk mælk
5 stk. moste/blendede hindbær
Evt. rød konditorfarve

Fremgangsmåde
Mos/blend hindbærene.
Pisk smørret blødt og tilsæt flormelis mens der piskes.
Tilsæt mælk, vanille essens, hindbærmosen og evt. konditorfarve og pisk til konsistensen føles blød.
Hvis frostingen føles for tynd tilsættes mere flormelis.
Pynt kagerne med frostingen og evt. med krymmel.

torsdag den 24. februar 2011

Chokocupcakes

Ca. 12 stk.

Ingredienser
125 g smør
200 g sukker
1 tsk vanillesukker
3 æg
100 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
100 g mørk smeltet chokolade (min. 70 %)
Cupcakeforme

Tilberedning
Sæt chokoladen til at smelte, fx i et vandbad.
Rør smør, sukker og vanille blødt.
Pisk æggene i ét af gangen.
Sigt hvedemel samt bagepulver i dejen.
Tilsæt den smeltede chokolade og rør dejen hurtigt sammen.
Fordel dejen i muffinsformene og bag dem ca. 20-22 min. ved 200˚C.
Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.

Frosting
Som frosting anbefales enten chokoladefrosting eller vanillefrosting.

Tip
I stedet for alm. mørk chokolade kan man også bruge mørk chokolade med smag, fx Toms Extra 70% med smag af hindbær eller lignende. Det giver en spændende smagsvariation.

Cupcakestativ

For nylig købte jeg dette fine stativ med plads til 13 alm. størrelse cupcakes. Det kan købes på http://happyhoola.com/product.asp?product=893 og findes desuden i mange andre størrelser. Kan anbefales, da det får cupcakesene til at fremstå rigtig flot! På billedet ses chokocupcakes og cupcakes med hindbær og hvid chokolade, som jeg bagte, da jeg havde tre veninder på besøg for nylig. De var alle helt solgt over både smag og udseende på opstillingen.

Ny blog om fantastiske cupcakes!

Dette er en blog for cupcakeelskere eller dem, som bare godt kan lide en lækker cupcake i ny og næ. Cupcaken er blevet meget populær indenfor de sidste år og findes i alle mulige afskygninger. Jeg har på denne blog forsøgt at samle nogle af dem, som jeg synes er helt fantastiske.

God bagning!