lørdag den 22. september 2012
Gulerodscupcakes
Jeg følger med stor fornøjelse med i programmet "Den store bagedyst", som i øjeblikket kører på DR1, hvor deltagerne dyster i forskellige bagedicipliner. I udsendelse 1 skulle deltagerne bl.a. dyste i cupcakes, og her fik jeg øje på disse skønne gulerodscupcakes, som både ser fantastiske ud og smager himmelsk! Opskriften fandt jeg på DR1s website og jeg har selv testet den: GODKENDT!
Dejen
Ingredienser:
3 æg
4 dl. sukker
5 dl. mel
1 tsk. salt
2 tsk. natron
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. kanel
½ tsk. bagepulver
5 dl. revet gulerod
2 dl. olie (fx rapsolie)
Fremgangsmåde:
1) Pisk 3 æg og 4 dl. sukker sammen.
2) Bland mel, salt, natron, vaniljesukker, kanel og bagepulver i en anden skål.
3) Rør de to blandinger sammen.
4) Tilsæt 5 dl. revet gulerod og 2 dl. olie.
5) Fordel blandingen i muffinsforme.
6) Bag ved 200 grader i ca. 14 minutter.
Cream cheese frosting
Ingredienser:
100 g. flormelis
100 g. flødeost
50 g. smør
Evt. 1 tsk. vaniljesukker
Fremgangsmåde:
1) Pisk flormelis, flødeost, smør og vaniljesukker sammen og stil blandingen på køl.
Tip:
Pynt kagerne med små gulerødder formet af fondant (sukkermasse), som kan købes hos fx Superbrugsen og Føtex. Farv fondanten med rød, gul og grøn frugfarve og form løs!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar