lørdag den 20. august 2011

Vanillecupcakes fra The Magnolia Bakery, NY

I efteråret 2008 var jeg på ferie i New York og skulle selvfølgelig på den famøse "Sex and The City"-tour, hvor et af stoppestederne var The Magnolia Bakery, hvis lækre cupcakes har været med i serien. Jeg fik smagt deres vanillecupcake og den er virkelig lækker! Så her får i den originale opskrift på vanillecupcakes fra The Magnolia Bakery.

24 stk.

Ingredienser
2,75 kop (245 g) hvedemel
1 kop (170 g) usaltet blødt smør
2 kop (300 g) sukker
4 store æg ved stuetemperatur
1 kop (1,5 dl) mælk
1 tsk. vanilje ekstrakt
2 stk. bagepulver
 
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 180 grader.
Stil formene klar på en bageplade.
I en skål piskes smørret blødt med en elpisker.
Tilsæt gradvist sukkeret mens der piskes og pisk i ca. 3 minutter til det er luftigt.
Tilsæt æggene et ad gangen mens der piskes.
Tilsæt lidt af de tørre ingredienser og lidt af de våde ingredienser (mælk og vanilje ekstrakt) og pisk igennem, men ikke for meget. Dette gentages i alt tre gange.
Hæld dejen i formene så de er ca. 3/4 fyldte.
Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter eller indtil der ikke er dej på pinden.
Køl kagerne af på en rist.

Vanillefrosting fra The Magnolia Bakery, NY
Til 24 stk. cupcakes

Ingredienser
1 kop (170 g) usaltet blødt smør
7 kop (525 g) flormelis
1/2 kop (0,75 dl/6 spsk) mælk
2 tsk. vanilje ekstrakt

Fremgangsmåde
Hæld smørret i en stor skål.
Tilsæt 4 kop (x g) flormelis og derefter mælk og vanilje ekstrakt.
Pisk det godt sammen på mellemhastighed i ca. 3-5 minutter til det får en cremet konsistens.
Tilsæt gradvist det sidste flormelis lidt ad gangen mens der piskes. Det er ikke sikkert, at alt flormelissen behøver at blive tilsat.
Efter ønske kan der tilsættes konditorfarve.

Link til opskriften (engelsk):
http://cupcakestakethecake.blogspot.com/2008/10/cupcake-recipes-from-magnolia-bakery.html

søndag den 20. marts 2011

Oreo cupcakes

Ca. 18 stk.

Ingredienser
4,5 dl sukker
4,5 dl mel
2 dl mørk kakao
3 tsk bagepulver
2 æg
2,5 dl mælk
1 dl smeltet smør
2 tsk vanillepulver
1/2 dl kogt vand
1 rulle oreos

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader.
Rør mel, kakao og bagepulver sammen i en skål.
Bland sukker, æg, mælk, smeltet smør og vanille i en anden skål. Rør sammen indtil det er godt blandet.
Tilsæt melblandingen i det våde og rør med en el-pisker på mellem hastighed i 2-3 minutter.
Rør herefter det kogende vand i.
Skær 6 oreos i mindre stykker (med både kiks og creme) og vend forsigtigt i dejen.

Hæld herefter dejen i formene ca. 3/4 fyldt.
Bag i ovnen ca. 25 minutter. Lad cupcakesene køle helt af.


Frosting
Som frosting anbefales vanillefrosting eller vanillefrosting med knuste oreos (kun kiksen uden creme), som vendes forsigtigt i frostingen til sidst.

Tip
Som pynt kan man sætte halve oreos på toppen af frostingen.

søndag den 13. marts 2011

Cupcakes med marcipan og brombær

For nylig bagte jeg disse skønne cupcakes, som pga. marcipanen blev let sprøde udenpå og deljlig vamsede, men stadig lidt luftige indeni... Samtidig gjorde bærene cupcaken frisk og var en god konstrast til den lidt søde marcipandej. Uhhmm de blev gode og dette er min yndlingsopskrift indtil videre!

Ca. 18 stk.
Ingredisenser
4 æg
3 dl sukker

4 dl hvedemel
1 spsk vaniljesukker
150 g revet marcipan

1 tsk bagepulver
150 g smeltet smør

125 g friske brombær


Tilberedning
Riv marcipanen og halver evt. brombærene.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende og luftigt.
Tilsæt marcipanen og pisk dejen igennem.
Vend sigtet hvedemel og bagepulver i dejen, og bland derefter den smeltede smør i. 
Ved forsigtigt brombærene i dejen og fordel dejen i muffinsforme.
Bag kagerne ved 175º C i ca. 25 min.
Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.
Afkøl kagerne på en bagerist.

Frosting
Som frosting anbefales vanillefrosting.

Tip
Uden for sæsonen kan frosne bær anvendes, men husk at trykke alt væden ud af dem. I stedet for brombær kan også hindbær eller blåbær anvendes eller en blanding af flere forskellige bær.

tirsdag den 1. marts 2011

Cupcakens historie

Cupcaken blev opfundet i USA i 1800-tallet og var revolutionerende, fordi den sparede tid i køkkenet. Man skiftede metode fra at veje ingredienserne til at måle dem af ved brug af kopper. Madhistorikere har endnu ikke fastslået, hvorfra navnet cupcake udspringer, men der er to teorier. Et: Kagen var oprindeligt bagt i en kop. To: Ingredienserne blev målt af med en kop.

I begyndelsen blev cupcakes indimellem kaldt "number" cakes, fordi det var nemt at huske målene på de ingredienser, som skulle bruges i opskriften: En kop smør, to kopper sukker, tre kopper mel, 4 æg, en kop mælk og en teskefuld bagepulver. I dag er cupcaken tydeligvis ekspanderet til en bred variation af ingredienser, størrelser, former og dekorationer, men dette var en af de første opskrifter til at lave det som vi i dag kender som cupcakes.

Cupcakes var bekvemmelige, fordi de blev hurtigere færdigbagt end større kager. Dengang bagningen foregik i kaminen tog det lang tid at bage en kage, og kagen blev ofte brændt. Muffinsforme, tidligere kaldet "gem pans", var populære omkring skiftet til 1900-tallet, så folk begyndte at bage cupcakes i disse.
Cupcakes er siden blevet en popkultur trend i den kulinariske verden. Cupcake-trenden startede for alvor , da elegant designede cupcakes fra "The Magnolia Bakery" i New York indgik i en episode af "Sex and the City". Det har affødt massevis af bagerier rundt om i verden, som er fuldkommen dedikeret til cupcakes. Derudover findes kogebøger, blogs og magasiner særligt dedikeret til cupcakes.  - Og det kan man jo godt forstå ;)

mandag den 28. februar 2011

Cupcakes med hindbær og hvid chokolade


Ca. 12 stk
Ingredienser
100 g blødt smør
125 g sukker
1 spsk vanillesukker
2 æg
1/2 dl mælk
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g friske eller frosne hindbær (helst friske)
100-150 g hvid chokolade


Tilberedning
Rør smør, sukker og vanillesukker blødt.
Pisk æggene i et af gangen.
Rør mælken i dejen og vend sigtet hvedemel og bagepulver i.
Skær hindbærene og den hvide chokolade i mindre stykker, tilsæt begge dele i dejen og rør det forsigtigt sammen.
Fordel dejen i muffinsforme og bag dem ved 180°C varmluft i ca. 22-25 min.
Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.
Afkøl kagerne på en bagerist.

Frosting
Som frosting anbefales vanillefrosting eller vanille/hindbær-frosting.

Tip
Uden for sæsonen kan frosne bær anvendes, men husk at trykke alt væden ud af dem. I stedet for hindbær kan også brombær eller blåbær anvendes eller en blanding af flere forskellige bær.

søndag den 27. februar 2011

Forskellige frostings


















Chokoladefrosting

Ingredienser
250 g flormelis
25 g kakao
150 g smør
Ca. 2 spsk mælk

Fremgangsmåde
Pisk smøret blødt. Tilsæt flormelis og kakao lidt ad gangen mens der piskes.
Pisk det først ved lav hastighed, og tilsæt mælken lidt ad gangen.
Pisk derefter til det er let og luftigt, min. 5 min.
Hvis frostingen føles for tynd tilsættes mere flormelis.
Pynt kagerne med chokoladefrostingen og evt. med krymmel.
______________________________________________________

Vanillefrosting

Ingredienser
150 g smør
250 g flormelis
1/2-1 tsk vanillearoma
2 spsk mælk
Evt. konditorfarve

Fremgangsmåde
Pisk smørret blødt og tilsæt flormelis mens der piskes.
Tilsæt mælk, vanille essens og evt. konditorfarve og pisk til konsistensen føles blød.
Hvis frostingen føles for tynd tilsættes mere flormelis.
Pynt kagerne med frostingen og evt. med krymmel
__________________________________________________

Vanille/hindbær-frosting

Indgredienser
150 g smør
250 g flormelis
1/2-1 tsk vanillearoma
2 spsk mælk
5 stk. moste/blendede hindbær
Evt. rød konditorfarve

Fremgangsmåde
Mos/blend hindbærene.
Pisk smørret blødt og tilsæt flormelis mens der piskes.
Tilsæt mælk, vanille essens, hindbærmosen og evt. konditorfarve og pisk til konsistensen føles blød.
Hvis frostingen føles for tynd tilsættes mere flormelis.
Pynt kagerne med frostingen og evt. med krymmel.

torsdag den 24. februar 2011

Chokocupcakes

Ca. 12 stk.

Ingredienser
125 g smør
200 g sukker
1 tsk vanillesukker
3 æg
100 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
100 g mørk smeltet chokolade (min. 70 %)
Cupcakeforme

Tilberedning
Sæt chokoladen til at smelte, fx i et vandbad.
Rør smør, sukker og vanille blødt.
Pisk æggene i ét af gangen.
Sigt hvedemel samt bagepulver i dejen.
Tilsæt den smeltede chokolade og rør dejen hurtigt sammen.
Fordel dejen i muffinsformene og bag dem ca. 20-22 min. ved 200˚C.
Mærk efter med en gaffel eller strikkepind om kagerne er bagt. Så længe der sidder dej på gaflen, er kagen ikke bagt færdig.

Frosting
Som frosting anbefales enten chokoladefrosting eller vanillefrosting.

Tip
I stedet for alm. mørk chokolade kan man også bruge mørk chokolade med smag, fx Toms Extra 70% med smag af hindbær eller lignende. Det giver en spændende smagsvariation.

Cupcakestativ

For nylig købte jeg dette fine stativ med plads til 13 alm. størrelse cupcakes. Det kan købes på http://happyhoola.com/product.asp?product=893 og findes desuden i mange andre størrelser. Kan anbefales, da det får cupcakesene til at fremstå rigtig flot! På billedet ses chokocupcakes og cupcakes med hindbær og hvid chokolade, som jeg bagte, da jeg havde tre veninder på besøg for nylig. De var alle helt solgt over både smag og udseende på opstillingen.

Ny blog om fantastiske cupcakes!

Dette er en blog for cupcakeelskere eller dem, som bare godt kan lide en lækker cupcake i ny og næ. Cupcaken er blevet meget populær indenfor de sidste år og findes i alle mulige afskygninger. Jeg har på denne blog forsøgt at samle nogle af dem, som jeg synes er helt fantastiske.

God bagning!